Dit barn møder mig på Zoom eller Teams efter aftale.
Jeg mailer et link til vores online mødelokale, og din søn/datter kommer ind i lokalet ved at klikke på linket, sætte mikrofon og kamera til.
Så starter vi lektionen, som varer 45-60 minutter.
Første lektion
dækker både en snak om dit barns udfordringer med tysk og undervisning efter min metode, som viser dit barn, hvor enkelt og overskueligt, det kan være at have tysk og mestre tysk.
Undervisningsforløb
I løbet af aftalte undervisningsforløb arbejder vi med at klæde ham/hende på til at føle sig endnu mere sikker og selvhjulpen i tysk ved hjælp af mit system.
Jeg er uddannet tysklærer og har også skrevet min egen grammatikbog, som vi bruger i lektionen. Den kan bruges af både folkeskole- og gymnasie-elever og den får du med i pakken, når i booker længere forløb hos mig.
I hver lektion gennemgår jeg, hvordan grammatikken fungerer, byggeklods for byggeklods. Så får din pode lov at øve sig, mens jeg støtter og giver feedback på, hvad han/hun gør. Indtil jeg kan se, dit barn er sikker og forstår, hvad han/hun skal. Så får han/hun lektier for, som vi gennemgår næste gang.
LEKTIER - TIDSFORBRUG
I skal beregne ca. ½ time om ugen til lektier. Selv de elever, der går på sportslinie i gymnasiet og har en booket træningskalender finder tid til det.